Abildvænget 16B, 4652 Hårlev

De nye dobbelthuse opføres i nye farvevalg, lyse facadesten med muret gesims, 3-lags lavenergiruder antracitgrå, alu/træ, og sorte tagsten. Boligerne opføres uden udhæng og med lige gavle.

I første del af udstykningen bliver der plads til ialt 4 boliger, de 2 af dem med adgang fra lille stikvej, og de 2 andre direkte fra Abildvænget. Alle boligerne har indgangspartierne vendt mod øst og med syd- og vestvendte haver. Boligerne kommer alle til at ligge lige ved stien ind mod de rekreative arealer ved forsinkelsesbassinerne og opholdsarealet i udstykningens østlige del.

Boligerne opføres efter bestemmelserne i lokalplan nr. 165, dvs. området klimatilpasses, således at hele bebyggelsen belaster vores miljø mindst muligt. Opvarmning vil ske fra jordvarmeanlæg, og forbruget vil blive meget lavt.

Der er gulvvarme overalt og hvidmalede gipslofter. Alle indvendige døre er hvide glatte døre, dog glasdør mod stue. Parketgulve af mat lakeret ask i køkken, stue og værelser. Varmtvandsbeholder og varmeanlæg indbygges i teknikskab. Alt inventar er hvide moderne elementer i en meget høj kvalitet.

Boligen afleveres indflytningsklar, i eet plan med egen lille have og carport i direkte forbindelse med boligen. Endvidere stort dejligt udhus med flisebelægning. Såvel udhus som hegn mellem holdepladserne udføres i vedligeholdelsesfri hardiplank. Isolering af udhus er ikke indeholdt i kontantprisen. Via udhuset med 2 yderdøre, er der mulighed for at gå hele vejen rundt om eget hus.

Indkørsel og terrasse lægges i Holmegårdssten. Over vognporten er der adgang til loftrum, og over selve boligen er der eget loftrum.

Fra vognporten er der adgang til entré med klinkegulv og skabe, bl.a. teknikskab. Dejligt badeværelse med toilet og bruseniche samt skabe og bord med integreret designervask. Der er plads til vaskemaskine og evt. tørretumbler.
Spisekøkken og stue er i åben forbindelse med hinanden, direkte overfor karnapperne, så lyset uhindret kan strømme igennem huset. Spisekøkkenet er udstyret med en masse skuffer og skabe, alle hvide og med underlimet dyb vask. Køle-/fryseskabet er indbygget i eget skab ved siden af ovnen i en arbejdsvenlig højde. Glaskeramisk induktionskogeplade er nedfældet i bordet under den vægmonterede emhætte. De medfølgende hårde hvidevarer er af god kvalitet. Opholdsstuen er forsynet med glaskarnap samt terrassedør mod haven. Soveværelset har indbygget skydedørsgarderobe.
SE MODELFOTOS PÅ DE EFTERFØLGENDE SIDER.

Søger du en moderne, energivenlig og vedligeholdelsesfri bolig med nem lille have - så har du fundet den her.

Velkommen til en spændende udstykning i Hårlev - 15 km/minutter fra Køge.

Nyeste

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.