Abildvænget 25, 4652 Hårlev

Udbud af byggegrunde til helårsbeboelse i ny udstykning - grundene sælges på projektplan.


På Høvdingegårdens jorder er der udarbejdet en ny lokalplan, nr. 165, således at grundene i første etape kan udstykkes, i vestskellet mod åbne marker og tættest ved den eksisterende bebyggelse.

Jorden er undersøgt og frigivet til byggeri af arkæologerne, så ingen købere kommer til at stå med en udgravning for egen regning.

De overordnede vilkår er fastsat i kommuneplanen, bl.a. en bebyggelsesprocent på 30 for villaer, gerne 1½ plan. Der bliver ingen byggepligt på grundene og ingen begrænsende regler om materialevalg. Regnvand skal afledes til faskiner og tanke og genbruges. Grundene skal være minimum 750 m2.

Det er hensigten at skabe et dejligt område med rekreative områder, i naturskønne omgivelser tæt ved bymidten, børneinstitutioner, skole, indkøb og station. Gerne med udnyttelse af de spændende muligheder for alternative og grønne opvarmningsformer som jordvarmeanlæg og solpaneler.

Som et led i at tilpasse os klimaforandringerne, er vi helt på forkant, og derfor etableres flere store forsinkelsesbassiner, hvor områdets regnvand kan opsamles. Det giver en stor gevinst for miljøet, og beboerne får noget dejligt grønt og blåt at glædes over i nærområdet. De flade sivegrøfter vil lede overskydende overfladevand fra grunde og veje til bassinerne.

Fællesarealerne og det nye plantebælte mod vest, vil sikre området et øget fugle- og dyreliv, og en viden for beboerne om, at man har truffet et aktivt valg om at være med til at passe på miljøet.



Grundene sælges på basis af tegninger allerede nu - til senere bebyggelse. Byggemodnede med stik til regn- og spildevand, vand, el, telefon og fællesantenne, alle ført ca. 1 meter ind på den enkelte grund. Tilslutningsafgifterne er indeholdt i købesummen.

De private fællesveje asfalteres, og der etableres fortove, gadebelysning m.m.

Der er gode muligheder for individuel tilpasning af grundstørrelserne, sålænge udstykning ikke har fundet sted. Pris herfor aftales.


Grundejerne skal stifte en grundejerforening, bl.a. til overtagelse af områdets interne veje. Alle grundejere skal være medlem af foreningen.


Hårlev ligger 11 minutters kørsel fra Køge. Lokaltogs linie er nu udbygget til 66 daglige afgange/ankomster. Kort tid til Universitetssygehuset og Køge Nord ny station samt mange andre store nye arbejdspladser i og omkring Køge. Flere og hurtigere transportmuligheder kommer indenfor de nærmeste år, bl.a. tog direkte til Roskilde.
Der er projekteret en ny statsvej til/fra Stevns og motorvejsnettet ved Herfølge.

Stevns kommune er en naturskøn kommune med mange kilometer kystlinie, strande, skove og nu også med Stevns Klint på Unesco's verdensarvsliste.

Hårlev er en aktiv by med et pænt repræsentativt forretningsliv, institutioner og masser af foreningsliv og sportsfaciliteter for den aktive familie.
Beliggenheden tæt på Køge og Hovedstadsområdet gør det til et attraktivt sted at bo og leve. Og der er fokus på fortsat øget erhvervsliv og mere bosætning.

Nyeste

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.