Tomsvej 90D, 4736 Karrebæksminde

Savner du fred og ro og skønne omgivelser i fritiden ?

Velkommen til Vesterhave.

Mindre end 10 minutters gang fra Græshoppebroen, indkøb og det charmerende havnemiljø med fiskehandlere, røgerier, spisesteder og masser af liv.
Områdets bedste badestrand ligger i bekvem gåafstand fra denne skønne fritidsbolig, nyd fuglelivet, Smålandsfarvandet, Karrebæk Fjord med udsigten til Gavnø, fiskekutterne og lyst- og sejlbådenes færden ind og ud under broen.

Karrebæksminde summer af liv hele sommeren, og hele vinteren kan man nyde naturen, stilheden og den lokale befolknings dagligdag. Der er "højt til loftet" og masser af udfoldelsesmuligheder.

Denne hyggelige og højt beliggende fritidsbolig ligger direkte til grønt fællesareal med en fantastisk udsigt udover sommerhusområdet, med masser af kig til Smålandshavet. Der er en helt fantastisk udsigt, der kan nydes både ude og inde.

Huset er bygget på pælefundament, og man bydes velkommen i den åbne entré med klinkegulv, køkkenet er åbent mod den store stue, der er loft til kip, og ny velfungerende brændeovn og man drages uvilkårligt direkte ud i den lyse og indbydende udestue. Soveværelset er rummeligt og har indbyggede skabe.
Pænt flisebadeværelse med brusekabine.

Køkkenet er nyere og udstyret med nyere hårde hvidevarer.

Gæstehuset er også gennemgribende istandsat, og her finder familiens yngste, eller gæster sig fint til rette, efter en aktiv dag ved vandet og stranden.

Der er busforbindelse til Næstved, 13 km, og fra Næstved Station er der masser af muligheder for fortsat transport i alle retninger. I egen bil er ringvejene omkring byen et fornuftigt valg, nyd turen over svingbroen og kanalen ved Ydernæs, på din vej til og fra sommerlandet.

Velkommen til - ring til mægler for en besigtigelse.

Nyeste

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.